2022 |
Corona pandemien er overstået og whisky klubben glæder sig til at komme på tur igen. Klubben har eksisteret i mange år med kun 3 deltagere – Jan, Jørn og mig selv – sagde hunden. Oprindeligt var formålet med klubben at købe spændende whiskyer og smage dem på klubbens årlige generalforsamling. Det blev kedeligt efter nogle år, så i stedet blev det til en rejseklub hvor England og Skotland er rejsemålet. Når der er penge nok på kontoen, er der afgang!
I år går turen til England, Wales og Skotland. Der er ikke aftalt andet end, at vi flyver fra Billund til London Stansted, hvor vi har lejet en bil. Ja man skulle næsten tro, at vi har købt bilen, for billeje er steget eksplosivt, siden vi sidst var afsted. Vi starter med at køre tværs over England til Wales, hvor vi bruger nogle dage, før vi tøffer nordpå mod Yorkshire, før vi ender i Skotland med et par distilleri besøg og militær tattoo i Edinburgh.
Planen er, at vi skal sove i telte på campingpladser, hvis vejret tillader det. I Skotland slutter vi turen af med overnatning på airbnb.